Ny dansk single med Henrik Bank

Danske Henrik Bank, udgiver ny single Jeg forstår nu, d. 24. november 2020. Datoen er ikke tilfældig – det er nemlig etårsdagen for hans fars død.

At miste sine forældre er en trist, men naturlig del af livet – det svære er når det sker to gange – og det var netop den følelse sangen er bygget på. Allerede for år tilbage blev forholdet mellem far og søn udfordret på grund af farens demenssygdom. Så det var som om, lyset blev slukket igen for ét år siden da faren døde – denne gang for bestandigt.

På den baggrund er det en meget personlig sang – der dog appellerer til mange af os, som har mistet gennem livet. I en tid som vi lever i nu – er det at miste og savne nærmest blevet et livsvilkår på lige fod med at klare de daglige gøremål – så sangen virker på en måde endnu stærkere.

Normalt skriver og synger Henrik på engelsk, med kraftig inspiration fra country/folk-verdenen. Sangen er da også delvist indspillet i Nashville, USA – for at netop at holde fast i stilen. Men valget på en dansk tekst har igen baggrund i det meget personlige.

”Det var helt naturligt at en sang til min far, skulle fremføres på et sprog han forstod – alt andet ville være forkert”, fortæller Henrik Bank, som dog arbejder på en engelsk tekst til samme melodi til et kommende album.

Singlen er tilgængelig fra 24. november på alle streaming- og downloadplatforme.

Tekst og musik af Henrik Bank

News & Events

Følg med her på siden og bliv opdateret på alt omkring nye udgivelser, co-writings, koncerter og andre events

Arkiv