Indspilningen af Need you tonight EP'en

Sidste dag i studet?

Nå men jeg fik pakket mit grej og begav mig ud mod studiet for sidste gang. Jeg kom i så god tid at jeg kunne nå at tage en hurtig fotorunde – eller nærmere videorunde – så hvis du kigger med på videoen fra i dag – kan du få en lille rundvisning i studiet.

Det er imponerende at se de mange produktioner – stedet på den ene eller anden måde har været involveret i… mon mit projekt engang kommer op på væggen – tjah – hvem ved…?

Desværre var vores tekniker ramt af morgentrafikken og det betød at vi kom lidt senere i gang end planlagt… nå pyt – vi har jo maaaasser af tid…. not!

Jeg havde brugt ventetiden på at varme så godt op som jeg kunne – så jeg var så nogenlunde klar når den røde lampe lyser… Altså der er ikke nogen rød lampe… det var bare sådan noget jeg lige fandt på… tænkte at det gav lidt mere mening.. altså… ja I ved godt…. Google det for fa’en.

Sangen jeg skulle synge var en engelsk version af en dansk sang jeg har lavet for snart længe siden. Sangen betyder ret meget for mig – så jeg har valgt at have den med på dansk, men altså også nu med en engelsk version… Det er utrolig hvad man kan bruge Google Translate til…. just kidding…!

Som altid får jeg lige finpudset nogle af mine engelske fraser – så det kan accepteres også i amerikanske ører – de er lidt emsige med udtalelser – fx kan jeg afsløre at man skal passe på at ordet “lost” udtales rigtig… da det i visse kredse ellers kan misforstås… Nix den forklarer jeg ikke nærmere … he he…

Det var lidt vemodigt at stille sig ind boksen for sidste gang – det har været en tæskefed oplevelse – og jeg har lovet mig selv, at det bestemt ikke er sidste gang… (skal bare have samlet gryn sammen… og denne gang skal jeg have familien med mig …)

Godt 2 timer senere var Larry og jeg selv tilfredse med resultatet og jeg kunne nu bevæge mig ind det tilstødende studie hvor Dave var i gang med at mixe. Og det er sgu magisk der som sker i dette lokale. Mens vokalen indspilles er det bare et råmix og man hører kun brudstykker – Når man sidder bag pulten med det færdige mix – går det pludselig op for én – at nu er det nu… det er nu at der skal drejes her eller der – det er nu det endelige lydbillede dannes. Var det sådan du havde tænkt det eller skal det i en helt anden retning. Heldigvis havde vi forinden snakket om det lydbillede jeg gerne ville have frem i sangene – men det er alligevel så diffust at snakke om, at det kan blive både en dreng og en pige… Og når det kommer til stykket, ved jeg ikke hvad jeg vil have…

Men det vidste jeg tilgengæld da Dave spillede det første nummer for mig… Det var lige præcis det jeg ville have – så jeg kunne kun smile og sige ja tak…

Og da han spillede “So many things undone” som jeg har skrevet til min mor – fik jeg nærmest kuldegysninger… Det var meget større end jeg nogensinde havde turdet håbe på. Men hver af sangene har egentlig udviklet sig positivt – og de som jeg tvivlede mest på – er faktisk dem jeg synes bedst om lige nu.