Tilblivelsen af mit debut-album "The Journey"
Indspilningen af The Journey, foregik i countryens hovedstad, Nashville, USA - ligesom forgængeren EP'en Need you tonight.
Denne gang ville jeg gerne dele oplevelsen med min familie.
Herunder kan du få et indblik i "The Journey rejsen"
USA 2016 - Kapitel 1 - Rejsen og sightseeing i New York
Ja, så skal vi til det igen… I skal trækkes rundt med mine underfundige beretninger om USA og ikke mindst mine oplevelser i Nashville.
Denne gang har jeg inviteret hele familien med så det bliver en blandet ferie og studio-blog denne gang.
Rejsen
Turen startede onsdag morgen kl. 5 hvor vi satte kurs mod Karup. Bilen var forinden pakket til bristepunktet med alt hvad vi har kunnet skrabe sammen af kufferter og tasker. Det være et hint til evt ubudne gæster mens vi er væk… Der er intet… absolut intet tilbage af værdi… Kun en halv liter mælk som for resten på nuværende tidspunkt nok allerede er ved at transformere til et mere syrligt produkt.
De stakkels checkin-damer kom på overarbejde da vi kom slæbende med hele oppakningen og sagde - Daws, vi vil gerne en tur til USA… Systemet gik ganske simpelt kold over det pres der lige pludselig blev lagt på. Men efter en halvtimes tid ved skranken og beroligende og rosende ord til damerne ved skranken lykkes det og vi kunne vinke farvel til størstedelen af vores bagage og bevæge os mod gaten.
Kl. 7.15 kunne vi så sige goddag til lufthavnen i København hvor vi nu skulle opholde os i 5 timer… eller det troede vi i det mindste… For allerede ved 10 tiden kunne vi fornemme at der var noget galt - som en start havde de blandet alle sæder sammen på flyet så vi skulle sidde sådan lidt rundt omkring - men værst var det… hvor var flyet?
Som tiden gik blev stemningen mere og mere febrilsk… Flyet var pludselig fjernet fra oversigten over gates, med teksten, mere info følger… Suuuuper…
Så begyndte beskederne at tikke ind… 20 min. Forsinket…. 30. Minutter…. 1 time… 2 timer… - og til sidst blev vi alle sendt over for at få en kupon til en pølse, sodavand og tudekiks da vi nu skulle se frem til en samlet forsinkelse på ca 4 timer. Men så er det jo super fedt at man så nemt kan få tiden til at gå i lufthavnen… Men efter 9 timer i lufthavnen var vi faktisk at finde i flyveren, siddende samlet og violiner i baggrunden og det hele… klar til …. 8-9 timers flyvetur ….
Den skarpe iagtager kan faktisk fra dette morgenkomplet kunne spotte en væsentlig forbedring fra sidste gang… Ja det er fuldstændig korrekt - der blev serveret BANANER 🙂
Derefter fik vi pakket kameraer og diverse og begav os ud i taxahelvedet… De er overalt… ca 15.000 af dem… Vi bliver smidt af klods op af Times Square ved et mødested hvor vi forinden har købt en 8 timers rundfart på Manhattan…
Endelig i USA
Fuldstændig udmattede efter at have oppe i tæt på et døgn, landede vi i Newark, hvor vi dog kunne finde et smil frem ved paskontrollen da vi skulle registreres med fotos, fingeraftryk og en dybere forklaring på hvorfor vi overhovedet var her… Men det gik overraskende smertefrit og med hjælp fra en flink lufthavnspersonale - Fik vi prajet os en taxachauffør der have kørekort til at transportere den enorme mængde gods vi havde fået skrabet sammen.
Jeg får udstukket en GPS så jeg lige kan taste adressen ind på hotellet - da han ikke liiige vidste hvor det var… mega betryggende 
Men efter godt en times kørsel hvor samtlige færdselsregler blev "udfordret" - ja så takkede jeg mig selv at det faktisk havde lykkes mig at taste den rigtige adresse og at vi samtidig overlevede denne prøvelse… (I skrivende stund tænker jeg så… ja og om en halv time skal vi den samme tur igen…)
Vi kommer til vores værelse og alle vælter omkuld…. Mine tanker om at skulle skrive denne dag… NO GO!
Næste morgen var vi på den igen… Efter et hurtigt bad fik vi tanket depoterne op med den fantastiske kunstige morgenmad som vi alle elsker…
Vi bliver mødt af en ældre kroat eller bosnier… som har slået sig ned i staterne og nu arbejder som guide. Han kunne så fortælle os at turen blev lidt anderledes da Manhattan stod på den anden ende… Det var St. Patricks Day, så var der ikke mange mennesker i forvejen - ja så var der det i hvert fald i dag…
Lige præcis denne dag, var nok den dag vi havde frygtet mest på hele turen, 2 unger med i en stor farlig by som New York… Men vi havde en superfed dag med så mange oplevelser som jeg ikke orker berette om hér… Folk der for første gang kommer til New York, vil garanteret give mig ret, at det er en fuldstændig vanvittig oplevelse at se en så kæmpe enorm by. Men det var bestemt en superoplevelse som kun kan anbefales…
Kan være jeg fortryder og skriver lidt mere om New York senere, men her er lidt fotos fra dagen…
Vi sluttede med aftensmad på den gyldne måge selvfølgelig på Times Square… og derefter direkte med taxa hjem, hvor vi endnu engang gik fuldstændig kold…
USA 2016 - Kapitel 2 - Roadtrip til Pittsburgh
Fredag morgen var vi på den igen… Efter at have pakket vores bagage svarende til en 40fods container, og tanket op med dejlig pap-hotel-morgenmad bevægede vi os igen ud i byen. En ting har vi lært. New York er ikke dyr, den er meeeeega dyr - uden at blinke med øjnene sagde jeg ja tak til at betale 1000 kr. For en tur til lufthavnen hvor vi skulle hente vores bil, og kun med en svag følelse af, at jeg lige nu bliver taget godt og grundig ved næsen.
Nå men taxaturen fra Queens går gennem nedre Manhattan og et sidste kig på de enorme bygningsværker, herunder World Trade Center, Ground Zero - og et hurtigt kig ned at Broadway…
Det har været en fantastisk by at besøge, men nu går turen så mod lufthavnen ikke får at flyve, men køre videre de ca 600 km til vores familie der bor i nærheden af Pittsburgh, Pennsylvania. I vores vinrøde Dodge Grand Caravan er vi nu installeret de næste 7-8 timer - susende af sted på highway - og USA's første af slagsen… som paradoksalt nok har været den bedst fungerende endnu på turen. Og også første gang hvor vi har fået lov til at køre…. Whuhuuu 112 km/t. Så kan man rigtig mærke vinden… J
Efter at have passeret en række bjerge - kunne vi endelig nærme os Pittsburgh familien, hvor vi med det samme blev budt velkommen med aftensmad og hele piwtøjet. Det var som at komme hjem - og her skal vi så være en lille uges tid inden turen går mod syd til Nashville og indspilning samt lækre musikalske oplevelser..
USA 2016 - Kapitel 3 - Ny bil - Fed koncert!
På vej hjem fra lufthavnen hvor vi havde selskab af Gittes kusine Aleta, som fungerede som vores "live GPS" og tourguide, måtte vi en tur omkring IKEA som havde en lille hyggelig afdeling med salg af traditionelle svenske madvarer… Ristede løg og rugbrød bl.a. - Vi fik også en hurtig rundtur i Pittsburgh downtown - så vi kunne se hvor koncerten fandt sted om aftenen…
I dag skal vi så en tur til lufthavnen og bytte til en anden bil og derudover skal vi have en lækker musikalsk oplevelse med selveste Blake Shelton 🙂
De færreste ved hvem det er i Danmark, men i USA er han kæmpe stor og det mærkedes tydeligt da vi ankom til stadion.
Det lokale Ishockeyhold "Penguins" hjemmebane var lavet om til koncertsal.
Gitte og jeg begav os senere af sted, med GPS'en indkodet til et parkeringshus i nærheden af koncerten… Der bor ca. 1 mio. Mennesker i Pittsburgh, så det er jo kun en lille bitte flække… not!
Men vi havde total optur over vores kølige overblik og da slet ikke havde en mobil med google maps kørende i lommen 😉
Koncert med Blake Shelton
Jeg havde tænkt mig en stille og rolig pizza til aftensmad inden vi gik ind til koncerten, men det viste sig hurtigt, at der var et par stykker mere end os, der havde tænkt sig at spise ude denne aften - så efter at have gået fra den ene restaurant til den anden, endte vi på en Subway grill hvor maden blev indtaget med en skraldespand som bord, indtil vi frådende kunne kaste os over et bord der blev forladt. Der sad vi så og indtog resten af vores lidt kiksede aftensmåltid, hvorefter vi begav os ud i kulden igen… (ja det sner lige nu i Pittsburgh)
Amerikanerne er gode til at spotte hjælpeløse personer, der gik i hvertfald ikke længe inden der var hjælp at hente. Faktisk nåede vi at få hjælp af hele 4-5 personer inden vi sad på vores sæder i en vanvittig stor ishockeystadium… Mit gæt er at der sad omkring 20.000 mennesker klar til at give den gas til en solid gang country rock.
Jeg tror jeg vil lade billederne tale sit eget sprog. En super fed oplevelse… og samtidig en masse inspiration jeg kan tage med mig når vi i næste uge drager mod Nashville J
Nu drikker jeg ikke så gerne øl... meeeeen
Nogen der kender denne øl…?
Det er en lokal fætter som faktisk er rigtig go… Et gammelt bryggeri i Pittsburgh… Tjek den ud J
USA 2016 - Kapitel 4 - Dino og dårlig mave!
Selve byen Pittsburgh kan fejre 200 år i år, men selve området har haft indbyggere i en del år forinden - faktisk en heeeel del år… nogle af de tidligere indbyggere er udstillet på museum…
Efter planen skulle vi ud og hilse på disse "forfædre" men desværre blev Oliver ramt af pludselig maveonde og turen måtte aflyses - så nu håber vi at Tyranusaurus Rex også er hjemme i morgen J Årsagen til den dårlige mave skal nok findes hér… (se billedet)
I stedet fik jeg lov at holde Oliver ved selskab mens tøserne tog på shopping… og i skrivende stund ved jeg ikke om min konto er lænset… eller faktisk… Jeg har lige talt med vores biludlejning hvor jeg ville booke noget satellit radio - det var ikke muligt, da der var et problem med mit kreditkort… er der en sammenhæng… Neeeej vel…?… eller?
De har kun været væk i…. 5 timer…. GIIIISP
KOOOM NU HJEM… !
USA 2016 - Kapitel 5 - Dino og dyrelivet
Så kom der endelig styr på maverne. Vi må bare erkende at der er grænser for, hvor mange amerikanske pandekager der kan være i den lille gut. Så vi tog endnu engang af sted til forhistorien, som befandt sig inde midt i Pittsburgh. Det skal helt klart opleves, hvis man ikke tidligere har set dino'er. At gå rundt blandt T.Rex'ere og co. Fik lige pludselig en til at føle sig ret lille.
Det blev til en del billeder - men især én skiller sig ud. Et væsen der stod lidt anonymt der blandt de store kæmper, men som fik min fulde opmærksomhed. Jeg er ikke sekund i tvivl, men døm selv om ikke det er en forfader i direkte linje til selveste Anders And. Jeg var rørt til tårer…
Der var også en del kendte... fx var Justin Beaver der også 🙂
Min størrelse 46 synes pludselig så bette 😉
No T-Rex was harmed during this photo shoot 🙂
Resten af dagen gik med afslapning foran flimmerkassen og familiens pool-bord - var der nogen der sagde hustler 😉
USA 2016 - Kapitel 6 - Downtown incline
I dag tirsdag, stod den på besøg i downtown Pittsburgh. Pittsburgh er ikke mere end 200 år (gammel i amerikansk forstand), men har en ret spændende historie med Carnegie (ham med stålet) og Heinz (ham med ketchuppen). De 2 fætre har sat deres tydelige aftryk på byen.
Vi var på besøg i en gammel togstation som var lidt af en tidslomme som trådte man ind i en film. Vi prøvede noget de kalder en Incline, som bedst kan beskrives som en svævebane på jorden trukket af wirer. Med den kom vi op på bjerg/bakketoppen hvor vi havde en helt unik udsigt ud over byen.
Byen har over 700 broer og overgår dermed faktisk broernes by Venedig. Faktisk har de flere steder broer liggende klods op ad hinanden.
Dernæst tog vi med undergrundsbanen ind til centrum hvor vi fik den store guidede tur gennem byens parker og et besøg hos en rigtig pittsburgh specialitet: Primanti Brothers… hvor de servede nogle specielle sandwiches med coleslaw og fritter indbygget… vi fik tøsedrenge modellen hvor det var ved siden af… Billedet her er af min som selvfølgelig hed en "PittsBurger" J
Der er en del skyskrabere i byen, men der er en regel om at der for hvert højhus, skal være en tilsvarende grund med et grønt/åbent område - og det virker rigtig godt, når man sammenligner med New York hvor vi lige har været
I morgen skal vi se familiens fabrik hvor der laves legetøjs dampmaskiner - ja faktisk det sidste sted i hele USA hvor der produceres dampmaskiner. Det er et af landets ældste virksomheder og alt laves med håndkraft og mange af deres varer er samleobjekter, så måske man skulle investere J
Torsdag drager vi så af sted mod syd!
USA 2016 - Kapitel 7 - Sidste dag i Pittsburgh
I dag har vi været på besøg hos familiens lille fabrik - et besøg som fik sat skub i den indre drengerøv igen… Jeg må og skal eje en dampmaskine… Hvad skal du bruge den til Henrik…? Det aner jeg ikke, men jeg arbejder på højttryk på at finde på noget… Måske jeg skal invitere min gode ven Max på besøg så kan vi lege med damp 🙂 - Så kig efter Jensens Steamengines - De skulle være en ud af 3 på verdensplan der laver disse - og alt er håndlavet - selve værktøjerne de bruger er de samme som tilbage i 30'erne 🙂
Vejret har været super godt i dag, så ud over besøget på fabrikken har vi været på rundtur i nabolaget og kigget på den ene knaldhytte efter den anden. Derudover har vi leget vaskekoner og kan i morgen tidlig drage af sted med ren garderobe J
Derudover har det været en stille og rolig dag hvor den har stået på lidt shopping, hvor Gitte fik sin ilddåb som chauffør i det amerikanske…
I morgen drager vi mod syd - jeg ved ikke helt hvor meget jeg når at skrive dér - jeg skal jo nok holde øje med trafikken - og med mindre vi oplever noget spændende, springer jeg nok over en dag… Men hvem ved… Bjørne sæsonen er ved at være på banen, måske vi møder et par stykker som vil være med på en selfie…
Måske vi hilser på et par stinkbugs - det må tiden vise J
Ellers "ses vi" i Nashville J
Her har jeg samlet lidt fotos fra turen
USA 2016 - Kapitel 8 - Farvel til familien Jensen og goddag til Interstate 79
Så blev det torsdag og tid til at tage af sted mod Nashville. Den rute vi har planlagt hjemmefra viser sig at være én stor byggeplads - så vi blev anbefalet at tage en anden rute som også skulle være noget flottere.
Vi pakkede vores nyvaskede tøj ned kufferterne efter vi nøjsomt havde tjekket at der ikke var kommet blinde passagerer med i oppakningen i form af Stinkbugs som elsker at gemme sig sådanne steder.
Der blev tjekket og dobbelttjekket at alt var kommet sikkert med, men I skrivende stund erfarer jeg så at alle mine tekster til studiet ligger trygt og godt på værelset i Pittsburgh…. SHIIIIIIT!
Nu håber jeg at posten i USA arbejdet noget hurtigere end i Danmark - så de når frem til studiet på mandag.
Vi fik taget den store krammeafsked til familien - hvem ved hvornår vi kan være så heldige at komme forbi igen.
GPS'en blev sat til en lille by kaldet Lexington i Kentucky ca 600 km væk som skulle være vores stoppested og overnatning inden vi kunne tage den sidste strækning til Nashville hvor vi skal lande på fredag.
De billeder der er taget fra turen er udelukkende billeder fra bilen - så de egner sig nok mere til et naturprogram - men I får et par stykker hér uden nogen videre kommentarer. Landskabet var bjergrigt og meget anderledes og utroligt flot - og det meste af tiden gik det med 70 mph - så flyver man jo nærmest… (113km/t) J
Kl. 19.30 ca landede vi på hotel Ramada i Lexington (thank you hotels.com), hvor jeg til min store tilfredshed kunne se at nabogrunden tilhørte Waffel House, min favorit fra Nashville J - så gæt hvor vi spiste aftensmad… (mac d…) nej på Waffel House - yihaaa… maden var perfekt, og med den mængde klor der var i vores sodavand er vores indvolde nu fuldstændig clearet for bakterier J
Næste stop Nashville J
Et udpluk af dagens billeder hér:
USA 2016 - Kapitel 9 - Nashville forude og en gylden omvej
Efter endnu et sundt og nærende (ironi kan forekomme) morgenmåltid var det nu tid at sætte kurs mod Music City. Dog med en enkelt afstikker. Det viste sig nemlig at vi på vores rute var utrolig tæt på en af verdens bedst sikrede bygninger, og hvor selv Danmark har haft guldreserver opbevaret, nemlig Fort Knox - Efter et par detours lykkes det os endelig at komme så tæt på at vi kunne tage et par billeder. Kun 2 præsidenter har fået adgang til fort Knox - så at tro vi fik adgang var nok lige at spænde buen lidt for hårdt J
Derefter blev GPSen sat på Nashville. Bilen blev tanket op og det samme blev vi hos Pizza Hut. Jublen blev enorm da vi spottede skiltet: Welcome to Tennessee… Det samme blev trafikken og de sidste 100 km var generelt et trafikalt mareridt… Der var vejarbejde og selv med 5 spor, sneglede trafikken sig af sted så det flere gange kunne svare sig at gå …
Men pludselig ude i horisonten dukkede Batmanbygningen op i det fjerne og jeg ved ikke om det er fimset at skrive det, men jeg blev faktisk ekstremt rørt af det. Det var mit store håb at komme tilbage til det sted der har givet mig så mange oplevelser og endnu større ønske var det at jeg kunne tage min familie med og vise dem byen. Så som en rigtig mand var undskyldningen bare at mine kontaktlinser drillede, men måske var der en liiiiiiiille feminin tåre på vej - og så snakker vi ikke mere om det…
Vi ankom til hotellet og fik pakket al vores bagage ud - klar til nye eventyr… nemlig at finde et sted hvor vi kunne købe vand og måske lidt føde… trafikken var stadig voldsom, men efter et kvarters kørsel havnede vi ved et mega supermarked 1,5 km fra hotellet - jeg tror der er en nemmere vej J
Aftensmaden bestod af pasta med ketchup (heinz naturligvis) og parmesanost, tilberedt i to små kasseroller der var… Værelset har et lille køkken med bestik til … 3 personer - Super :-), men så er det godt at man er kreativ…
Og hvilket herligt måltid tilberedt i kildevand for ikke at indtage mere klor en højst nødvendig. Resten af fredagen blev brugt på "fredagssnolder", hygge og planlægningen… og hovsa i skrivende stund mistede Danmark da vist nok lige en time dér… Kan I så få stillet urene frem… USA gjorde allerede for 2-3 uger siden J
For øvrigt en special oplevelse at køre igennem en tidszone - det har jeg ligegodt aldrig prøvet - må være noget frygtelig rod at bo på grænsen og aftale kaffemøde med naboen - det kan ende i store stridigheder… J
Det var planlægningen vi kom fra… Vi er stadig i tvivl om vi skal til Memphis (er kørt lidt træt i kørsel - og ingen af os er egentlig til Elvis - men den er ikke helt afklaret endnu) - men det vi har besluttet er at vi på fredag skal til koncert i Grand Old Opry - og ellers shoppe lidt rundt her i weekenden…
Dagens fotos.. igen primært klikket fra bilen 🙂
USA 2016 - Kapitel 10 - Shop amok
Første morgen i Nashville. Jeg er nødt til snarest at lave en demonstration fra vores toilet - når vi skal op om natten - for det skal man i min alder - og tænder lyset på toilettet - ja sker der store ting… også selvom man kun skal lave småt… Jeg tænker på ventilationen på toilettet… Jeg gætter på at det er leveret af Boing fabrikkerne, da det lydmæssigt svarer til at stå ved siden af en A380 der brænder den helt af lige foran snuden på dig… Det må og skal vække alle i 1km omkreds fra dig.
Men bortset fra det sov alle godt… Og så til morgenmaden… lad os bare sige… Vi er kommet sydpå… Jeg ved ikke… Juicen er go… Jordbær geleen er også spiselig… og så til noget helt andet…
Vi gjorde os færdige og kastede en adresse ind i GPSen… Lebanon … hvor der ligger en lille Outlet by… Her skulle vi nemlig brænde lidt tid og ikke mindst penge af - og ikke nok med det, blev det også til et besøg i det nooooget større Opry Mills hvor vi skulle have frokost i en burgerbar (som jeg selv besøgte for 2 år siden…. Problemet var at det pga af påsken, ikke bare var os der havde fået den ide… Vi stod i kø foran restauranten i 10 minutter for så at få at vide… We are out of burgers… ØHHH i burgernes land… det går slet ikke..
En hurtig beslutning og vi var videre til et andet sted kaldet Philly Steaks der serverede de lækreste sandwiches/burgere…
Midt i centret nød vi for resten også lidt live musik - mega godt J
Ved siden af Opry Mills ligger den så… Grand Old Opry.. Her skulle vi hente vores billetter til på fredag hvor vi blandt andet skal høre Pam Tillis… Hvem er det ?.... GOOGLE det - hun er mega go?
Det blev også til et par selfies foran indgangsportalen til Opry'en
Derefter kørte vi en tur til Panthenon, som jeg også selv besøgte - og endelig hjem og lave en lækker aftensmad bestående af bananer, ristet franskbrød og ost - kan man ønske sig mere J
Dagens fotoshoots 🙂
USA 2016 - Kapitel 11 - Downtown Nashville
I dag stod den på overskyet og halvlummer og med udsigt til regn senere på dagen. I et sindsforvirret øjeblik havde vi aftalt at jeg og ungerne skulle ned i hotellets fitness center fra morgenen af og dyrke lidt motion inden morgenmaden… "Desværre" var der booket i det lille motionsrum så vi måtte nøjes med at løbe op ad trapperne til 3. Sal hvor vi bor.
Dagens program bød på en del gang, så motion skulle vi nok få. Så jeg kastede mig ud i barberingen "the old fashion way"… og hvorfor det kan man spørge… Svaret er klart… Jeg har ikke glemt noget hjemme i Danmark… Eller… Nej man kan jo ikke have glemt noget man ikke tænkte man skulle have med, selvom man står og mangler det - så er det jo ikke glemt, bare ikke med - selvom det godt kunne virke som noget man har glemt da man skal bruge det for at kunne… Nå okay - jeg har min shaver med, jeg har strømledning… hvad kan man have glemt… jo strømledningen skal i en lækker lille holder… og ja for at gøre en kort historie ubeskrivelig lang - så har jeg ikke taget den med… Så valget har stået på, skal jeg lege julemand eller tage kniven, ømskindet som jeg er… De værste hævelser er ved at lægge sig… J
Efter den famøse morgenmadsbuffet går turen nu mod midtbyen.. Jeg havde planlagt en tur hvor jeg egenhændigt og uden kort skulle guide familien rundt - og guess what.. ham som normalt ikke kan huske om han kom fra højre eller venstre, kørte klatten for vildt…
Vi så bl.a.
Bridgestone Arena - Byens ishockey hjemmebane og koncertsted for alle de store navne og awardshows
Ryman Auditory - Det oprindelige Grand Ole Opry
Batman bygningen - AT&Ts kontorbygning i Nashville, som er berømt for sit særprægede batman udseende.
Coyote ugly saloon - I kender sikkert filmen J
Wildhorse Saloon - Et af det mere berømte spillesteder i Nashville og med byens største dansegulv - det sted hvor jeg selv var til koncert i 2014.
John Seigenthaler Pedestrian Bridge - Et berømt vartegn (gangbro over Cumberland floden). Gangbroen optræder i flere kendte musikvideoer.
Nashville Symphony - ja symfoni orkestrets hjemmebane J
Music City Walk of fame park - A la Hollywood med de store stjerners navne lagt ned i fortovet.
Og endelig sluttede vi af med et besøg i Country music hall of fame and museum - som er en kæmpe udstilling omkring country musik generelt og en masse effekter af en lang række berømte navne.
Efter dette måtte vi give efter… Et besøg hos Burger King var uundgåelig. Enten det eller vi måtte æde hinanden… Vi fandt et skummelt sted, hvor vi som de eneste ikke afroamerikanere kastede os over en flok burgere. Ekspedienten måtte spørge flere gange om vi virkelig skulle have mayonnaise til de nuggets vi havde bestilt - og jeg måtte beklage og forklare det som dårlig opdragelse af vores børn at de ikke havde lært at spise ketchup til alt.
Efter dette festmåltid, gik turen atter hjem til hotellet for at lade op til aftenens program - vi havde nemlig besluttet noget så crazy… VI SKULLE IKKE SPISE HJEMME… og ikke nok med det, vi havde fået overbevist os selv om at vi kunne slæbe børnene med på Wildhorse Saloon for at spise aftensmad - og hold da op hvor var det en kæmpe oplevelse.
Det starter ellers lige på og hårdt… Velkommen til Wildhorse - der er ca 45 minutters ventetid på et bord - men I er velkommen til at gå i baren… Udstyret med en bipper der vil kalde på os når vi kan få et bord går familien i baren - nå ja, hva faen det er søndag og ungerne skal jo lære det på et tidspunkt…
Jeg falder i snak med et par fra Toronto, som lige er på en forlænget weekend til Nashville - jeg fortalte at det var vi også… bare lidt længere.. J
Udstyret med en flok sodavand ( jo jo, living on the edge ), går vi op ovenpå og sætter os, så vi har udsigt over dansegulv og scene - David Oakleafe var på scenen og spillede en blanding af cover og egne countrysange - 4 mand stærk og nøj for en positiv oplevelse - selv ungerne hygger sigJ
og så går der ikke længe inden at bandet opfordrer til dans - og da stedet har sin egen linedance instruktør var det svært at holde Gitte i stolen - til sidst måtte hun give efter. Jeg ved at det har været en drøm at danse linedance i Nashville og nu stod hun der - det var så selv jeg måtte knibe en tåre… Det er sgu ved at tage overhånd for mig… Jeg er simpelthen nødt til at mande mig op… Og da Natasha så af egen fri vilje udbrød - jeg tror jeg vil gå ned og danse sammen med mor… så gik den galt med mine kontaktlinser igen… hvor kom den lige fra…
Imens de svinger rundt på gulvet går vores bipper amok - vores bord er nu klar og vi bliver placeret - ved de små borde for enden af dansegulvet. Med høj live musik og dans i baggrunden, får vi nu serveret en lækker sydstatsmenu som også var en positiv oplevelse - Oliver trommer med og alle er bare et stort smil. Denne oplevelse er simpelthen så unik og anderledes at man overhovedet ikke kan forestille sig det kunne finde sted i Danmark.
Ind i mellem middagen når Gitte lige ud på dansegulvet hvor der undervises i en linedance - en ret speciel oplevelse. Hvor små og store er med som det mest naturlige i hele verden.
Vi går derfra med et kæmpe smil på læben og en kæmpe oplevelse rigere J
Ryman Auditory - og i baggrunden Batman bygningen 🙂
Den berømte gangbro, som flere gange er blevet brugt som kulisse 🙂
Og sandelig om de ikke også havde den lille havfrue 🙂
CMT - Contry music television... var også et stop på ruten 🙂
Walk of fame park 🙂
Life is a highway... I wanna ride it....
Helloooo Dolly 🙂
På museet hvor der også var enkelte navne som ungerne kunne nikke genkendende til 🙂
Så var der styr på ham 🙂
Elvis cadillac - belagt med 24k guld 🙂
... og med alskens luksus, herunder tv, telefon og ismaskine 🙂
Og når man hedder Elvis - skulle man da også have en guld-piano!
og nej... det er ikke Linse Kesslers kjole... Gæt igen!
Der var udstillet et par guldplader...
... eller en hel del...
Høj musik og sydstatsmad 🙂
Høj musik og sydstatsmad 🙂
Høj musik og sydstatsmad 🙂
Gitte og Natasha på dansegulvet 🙂
... og et trofæ med hjem.. En cola to-go i støvleglas - hvad ellers 🙂
En fed aften på Wildhorse Saloon 🙂
USA 2016 - Kapitel 12 - Hviledag før det går løs i studiet
I dag var officiel hviledag - gårsdagens oplevelser krævede en slapper. Eneste officielle pligt var at tage forbi studiet og hilse på gutterne der skal hjælpe mig i mål fra i morgen tidlig. Det var rart at komme tilbage og møde dem alle igen - og jeg glæder mig som en sindssyg til at komme tilbage i morgen hvor det for alvor går løs…
Efter dette drog vi endnu engang på shopping. Vi har en indkøbsliste med hjemmefra som vi skulle have vinget af. Det blev først til et besøg hos en Mac butik og videre til Best Buy i den anden ende af byen, som heller ikke kunne hjælpe os - og det som de kunne hjælpe os med måtte vi bare konstatere - kunne ikke betale sig - Det er åbenbart ikke en fordel at shoppe elektronik i USA i forhold til Danmark - det var enten samme pris eller dyrere - så den glemmer vi bare J
Frokosten indtog vi hos Panda Express som er en kinesisk fastfood kæde med kraftig inspiration fra det amerikanske eller omvendt - Anderledes men godt! Den skarpe læser vil erfare at vi forsøger så vidt muligt at undgå burgerhelvedet J
Efter frokosten tog vi til det berømte Walmart hvor jeg har brugt så mange hyggelige stunder. Fordi vi desperat leder efter noget til en gave… Med hjælp fra de utrolig venlige og hjælpsomme medarbejdere lykkedes det os selvfølgelig ikke at finde det vi søgte efter, men til gengæld shoppede vi ind til det som skulle blive vores aftensmad - på rigtig amerikaner manér gik vi direkte efter fryseskabene og fandt os en sund og nærende færdigret som vi kunne tilberede i vort velassorterede køkken. Det blev til tortelini som vi krydrede med nogle boller vi kunne riste… Det bliver ikke et måltid der som sådan går over i historien, men vi blev mætte og det er jo det vigtigste J
Derefter gik turen direkte hjem på hotellet for at slappe af… nå ja og lave lidt dokumentarvideo - se med hér… (Husk at tænde for lyden)
Resten af dagen er gået med at blive klar til i morgen med tekster… Nå ja… mappen med tekster lå og ventede på mig i studiet… J
Nu skulle jeg så have diverse rettelser noteret og printet ud - og heldigvis kunne jeg låne hotellets printer - så nu tror jeg der er styr på den del også…
Der bliver ikke mere fra mig i dag - jeg skal være 100% klar til i morgen så det er tidligt i køjen…
Men ønsk mig held og lykke og send go karma - så jeg kan få lavet de fedeste sange…
USA 2016 - Kapitel 13 - Tracking dag i studiet
Holdet for i dag fra venstre bagerst... Larry (akustisk guitar), ham selv, Chat (trommer), Eli (Bas) Forrest: J.T. (guitar), Jim (teknik), familien 🙂 (hygge og kamera), Russ (steel) og Mike (keyboard)
Så kom dagen hvor det for alvor gik løs. Med god hjælp fra en masse søde supportere - jeps jer der har støttet mit projekt - skulle der i dag indspilles 9 sange i dag - én mere end først antaget!
Vi var fremme ved studiet omkring kl. 9.30 - læg mærke til hvordan jeg let og elegant springer over hele morgen buffeten J. De første musikere kommer drysende lidt efter os. Det var helt normale mennesker med et helt unormalt talent. Jeg havde jo forinden tjekket dem ud, da jeg valgte dem til projektet - så selvom det var folk man ikke engang ville lægge mærke til på gaden, så er man sgu ydmyg, når man trykker hånd med dem, velvidende at de har spillet med folk jeg aldrig nogen sinde kommer i nærheden af - og nu skal man så tilbringe de næste mange timer sammen med disse gutter...
Klokken lidt i 10 er vi ved at være samlet - og Larry (produceren) kommer ind med første sæt charts og så starter processen. De hører (for første gang) nu min demo og et brudstykke af en referencesang jeg har valgt. Lidt hurtig snik-snak herefter og så er vi ellers i gang… Ca 45 minutter efter den lille nye baby bragt til verden - eller grundsporet i hvert fald. Trommer inkl. Trommeloops, bas, guitar, steel og akustisk guitar - alt sammen ligger nu trygt og godt på harddisken klar til i morgen hvor jeg skal spolere hele molevitten med min sang J
Tracking sessionen var delt op i to halvlege - så omkring kl. 13 - holdt vi en velfortjent pause - halvvejs i projektet… Efter en velfortjent burger - gik turen tilbage til studiet hvor vi nu skulle have de sidste sange i kassen.
Med på en lytter havde jeg min gode ven Max, der fra sin pind i Slovakiet var med på en live stream fra studiet. Han kom løbende med gode råd og kommentarer og var samtidig mine øjne i studiet hvis jeg ikke lige var ved min pind - på denne snedige måde blev Natasha fx fældet i at have snuppet min cola… BUSTED J Tak Max… 😉
Der var flere af sangene der efter min egen opfattelse transformerede stort i dag - og nogle overraskede særdeles positivt - så den nervøsitet jeg tog afsted med, er nu afløst af spænding og glæde over at skulle i gang med vokalen i morgen.
Det var en træt familie der vendte hjem fra studiet… og i morgen går det så løs igen…
Her et lille udpluk af de fotos der blev taget 🙂
USA 2016 - Kapitel 14 - 2 hårde dage i studiet
Onsdag og torsdag var min arbejdsplads et lille optagerum på størrelse med et mellemstort garderobeskab. Fyldt med lyddæmpende materiale - og lysstyring så man kan få lige den stemning man har brug for når man skal krænge sin sjæl ud… der var afsat 2 hele dage til opgaven - at få indsunget 9 sange. Den skarpe læser vil tænke, store fjols - 9 sange á ca 4 minutter - dvs med tissepauser og det hele, burde det kunne nås på 1 time - hvorfor så 2 hele dage… Jo det skal jeg fortælle jer… Jeg troede at jeg havde nogenlunde styr på mit engelske men sidste besøg fortalte en helt anden historie. Min vokalproducer splitter mine tekster ad i atomer ikke i ord, ikke i bogstaver, men helt ned i lyden af hvert enkelt bogstav, så den snert af selvtillid og tro på sproglige egenskaber man enten måtte besidde, langsomt men sikkert bliver skrællet af, pillet ned, splittet i atomer og jævnet godt og grundig med jorden.
Der er ord jeg i skrivende stund lige nu hader mere end nogensinde lige nu - jeg vil undlade at nævne dem hér - men de står på min fremtidig liste over ord jeg aldrig mere skal bruge i en sang - da jeg åbenbart, simple som de end måtte være, ikke formår at udtale dem uden at have modtaget flere timers undervisning i talens kunst. Det var én af grundende til at jeg ikke orkede at skrive i går, da mit hoved ganske enkelt ikke kunne klare mere… Vi skulle nå 5 sange i går, men pga et hav af små rettelser i mine tekster, således det også gav mening for produceren fra Texas og teknikeren som var fra Canada, ja så blev det kun til 4.
Det blev dog til lidt hygge tid også. Studiet inviterede på frokost hos en af de utallige joints i nærheden. Menuen stod på Pork Chops med diverse tilbehør - et dejligt fedende måltid… 🙂
Gitte og ungerne hentede en særdeles kvæstet mand og far fra studiet kl. Alt for sent og havde heldigvis købt ind til at vi kunne tilberede en lækker 2 retters menu, kun ved hjælp af mikrobølge-magi - og som en ekstra lille treat… havde de fundet …. EN FLASKE KARRYKETCHUP… som de havde købt til mig… life is goood 🙂 …
Efter dette måltid - var der ikke mere energi tilbage - så det blev ikke til meget andet end at hoppe direkte i køjen… nå nej - det kunne jeg ikke… for der var et enkelt vers, jeg havde fået besked på… den skriver du lige om!!! - ja da… den fikser jeg da lige… Det betyder da ikke noget!
Torsdag var vi på den igen - Nu ekstra udfordret af den sang vi ikke nåede i går. Vejrguderne havde også tænkt sig at vise klør med orkan og tornadoer - så en vild dag på alle fronter.
Der er ingen af sangene som er en walk-over - så det var lige på og hårdt med små rettelser og lære nye ord og udtalelser…
Nu skrev jeg tidligere at jeg ikke vil nævne de ord jeg er blevet mobbet med de sidste par dage - men jeg kan afsløre at bogstavet Z fra nu af ikke er mit yndlingsbogstav… Det er ondskab fra yderst til inderst… Der er absolut intet godt gemt i dette bogstav… FØJ! 😉
Men ind i mellem mine sproglige udfordringer, var der også succes at spore - således forsvandt tiden, men det gjorde listen af sange der manglede min vokal også lidt efter lidt.
Efter en "lidt sundere" frokost på en sandwichbar - drog tekniker, producer og jeg tilbage - for at indtage studio B - og kæmpe os igennem de sidste 3 sange - målet var i sigte der ude i horisonten.
Imens var vores nye venner Redhead Express i gang i studie A (en gruppe med 4 rødhårede søstre) som var ret dygtige. Vi havde mødt dem i går også, da de nærmest var flyttet ind med spædbørn og det hele - eller det vil sige, det var mest Gitte der havde hyggesnakket med dem 🙂
Omkring kl. 19.30 (3.30 dansk tid) blev sidste strofe sunget… Fra nu kan alverdens halsbetændelser og stemmeknuder overfalde mig… Jeg har sunget på sidste vers, omkvæd og bridge… Nu er det andres tur. I morgen skal Gitte og Natasha ind i buret sammen med min korsanger Russell - som også var med sidste gang. Det bliver fedt at kunne læne sig lidt tilbage - og bare dirigere… gør lige det og nej det dur ikke… om igen… Det der Z er ikke godt nok… øv bøv… 🙂
Samtidig skal min vokal trimmes i et 3 studie og mixningen opstartes i et 4…. Så i morgen skal jeg have løbeskoene på - da jeg helst skal være alle steder på én gang…
Nu lyder det som om at det har været forfærdeligt - og det er på ingen måde korrekt. Det har været fantastisk og jeg glæder mig helt vildt til at præsentere sangene for jer alle 🙂
USA 2016 - Kapitel 15 - Uh - Ahh - kor og shopping 🙂
Fredag var en af de mere travle dage. Efter morgenmaden, som vi efterhånden er ved at give op over for - og faktisk overvejer at sultestrejke fra - drog vi i samlet flok af sted til studiet. I studie B, hvor jeg har optaget min vokal, skulle vi optage kor og i Studie C, var min gode ven Dave allerede i gang med at gøre klar til det færdige mix.
Det behagelige med i dag var at jeg ikke skulle synge, men blot koncentrere mig om at lytte og komme med kommentarer.
Kl. 10 ankom korsangeren - den gode Russell Terrell som jeg også brugte sidste gang. Jeg fortalte vidt og bredt om ham sidste gang - og jeg er glad for at jeg denne gang havde vidner, som kan berette at han er speciel. Jeg plejer at kalde ham en alien, fordi intet menneske kan gøre hvad han kan. Han er musikkens svar på en tandlæge. Med kirurgisk præcision finder han den mindste sprække i min vokal, og jævner det ud så det bliver glat som en barnenumse J. Samtidig har han et overblik der er direkte uvirkeligt…
Ved hver sang havde jeg skrevet nogle reference sange ned - altså nogle sange jeg stilmæssigt gerne ville ramme - og allerede ved sang 1 - satte han tingene på plads ved at sige… Du har listet 3 referencesange Henrik… så satte han en streg over én af sangene… Den har jeg ikke lavet.. de andre to har jeg lavet… GULP!!! Vi snakker 2 megahits… wow…
Kl 13 var vi ca halvfærdig og vi inviterede Russell med på en café - han ville meget gerne høre mere om Danmark og vi ville meget gerne høre mere om hans arbejde…
Danmarkshistorien vil jeg ikke trætte jer med, meget mere interessant var det at høre om hans arbejde - og ikke mindst hvem han har arbejdet for.
Han spurgte hvem vi bedst kunne lide - og jeg nævnte at jeg var lidt af en Lonestar fan… You know what… I did Amazed…
Okay… jeg sidder på en fortovscafe og spiser frokost sammen med én der synger på den sang, der fik mig totalt omvendt... hvor vildt var det lige…
Tjek lige den sang ud… den blev faktisk endda et lille hit i Danmark - så er det stort - og læg sig lige mærke til koret - ham der synger dér - synger også på min plade… Af andre kunstnere kan nævnes Keith Urban og Thomas Rhett… … google dem hvis I ikke ved hvem det er…!
Sidste sang var speciel da jeg havde inviteret Natasha og Gitte ind til mikrofonen - Russell tog hurtig styringen efter at jeg havde sunget stemmerne for ham og lod mig være kameramand… Det var endnu en stor oplevelse…
Stort var det også at bevæge sig ned i Studie C og høre hvordan sangene en efter en bliver komplette… I skrivende stund har jeg 3 mere eller mindre færdige sange på computeren og resten forventer jeg er på plads mere eller mindre når vi kører sydpå på tirsdag.
Ved 5tiden hastede vi så videre ud i mylretrafikken da vi skulle have endnu en oplevelse i bagagen. Nemlig et show i Grand Ole Opry. Det er verdens ældste radioprogram - og hvilken oplevelse. Jeg "diggede" (ja tyg lige på den) absolut ikke al musikken, men selve atmosfæren og oplevelsen var det hele værd… Tænk sig at opleve at der blev læst radioreklamer op live - det var mega gammeldags, og underligt… Men vi fik os en på opleveren… Jeg fik til gengæld ikke skrevet noget om aftenen, da jeg brugte tiden på at lytte på de 3 sange jeg havde fået med hjem - så derfor er jeg igen… lidt forsinket med skriveriet… sorry J
Men det hjælper med at at samle lørdagens begivenheder sammen… Den har nemlig været ret simpel… Jeg havde lovet ungerne et par converse - så vi måtte endnu engang på shopping i Opry Mills, som kun var moderat proppet med mennesker… Men vi gennemførte - undgik mærkeligt slik, som fx de legoklods formede bolsjer. Pænt trætte er vi lige landet fra et besøg hos en kineserbuffet - som mildest talt må betragtes som spændende besøg… Det var ikke i det pæneste nabolag - men vi tænkte hva fa'en - det er i hvertfald over 12 timer siden der var blevet skudt i området så det går nok… Selve restauranten gjorde sit for at matche området - så vi indtog vores aftensmad og skyndte os ud i bilen og vendte snuden hjem i sikkerhed J
Vi går mod enden i Nashville og i morgen er sidste dag hvor vi har tid sammen - derefter går det mod syd… Lige i skrivende stund kunne jeg godt drømme om min egen seng - men det bliver så godt at komme til et sted hvor vi kan lave vores egen mad… Det er usædvanligt at høre ungerne sige… kan vi ikke bare spise hjemme… Måske det er en god kur til vi kommer hjem J
Dagens hold: Studietekniker Rob, Gæste korsangerne Gitte og Natasha, sofavarmer Oliver, Mega prof. vokalist Russell og nå ja...
USA 2016 - Kapitel 16 - Ud i naturen
Søndag - sidste dag sammen i Nashville inden vi drager mod syd. Vejret var perfekt til en tur ud i den vilde natur - så det var dagens primære destination. Lige uden for Brentwood - på vej mod Nashville havde vi på kortet set at der skulle være en stor skov med en sø i midten - det lød idylisk og vejret var helt i top - ingen vind og høj solskin.
Vi kørte ad nogle små stejle veje indtil vi kom til en bilkø… ja dælme om vi ikke skulle holde i kø for at få lov at parkere - vi sad en halvtimes tid og ventede på at andre var færdige med deres "skovtur" så vi kunne komme ud i moder natur. Det var i sig selv en lidt underlig fornemmelse - men hold da op, det var ventetiden værd. Vi så fisk, frøer, spætter og en masse skildpadder… og en masse skov og grønne træer - som man kun kunne blive i godt humør af…
Billederne taler for sig selv - vi var enige om at det var ventetiden værd - endelig at opleve noget andet end storby, biler og asfalt - end sand oase midt i al mylderet…
Efter en burgerfri frokost, fik vi handlet ind hos vores nye favoritbutik Kroger således vi kunne lave hjemmelavet aftensmad - så samtidig med at vi fik brugt hotellets vaskerum og hjemmelavet mad, var det jo nærmest "like home"…
TV viste country music awards live på tv - noget vi aldrig har haft mulighed for at se andet end som genudsendelse når det engang blev frigivet til dansk TV - det var endnu en oplevelse efter at have været tæt på stjernerne… Faktisk havde flere af artisterne indspillet sange i samme studie som mig - så det var ret cool J
I morgen er sidste dag med mixning - så I får ikke mere fra mig nu… SES J
USA 2016 - Kapitel 17 - Færdig - Finito - Done
I dag var så allersidste dag i studiet. De 9 sange skulle mixes færdig i dag - Ungerne hyggede sig med nogle lektier alt imens Gitte kørte mig ind til studiet. J
David var lettere forsinket, men han var til gengæld forberedt og havde allerede gjort klar til de første sange så vi ret hurtigt kunne komme i gang.
At mixe sange er super spændende, forløsende, men også svært. Man skal hele tiden træffe nogle beslutninger der kan have stor indflydelse på resultatet. Men lidt efter lidt kom vi i mål, således at jeg sidst på eftermiddagen kunne stå med en færdig CD i hånden.
Det store dankort blev kørt igennem maskinen og der blev sagt pænt farvel til alle de super fede folk i studiet… hvorefter vi drog af sted til et sidste besøg i Opry Mills for at spise aftensmad på en rigtig fed burgerbar/diner. Den flinke ekspeditrice (ketchup smileyen afslørede at det var den samme som servede for mig i 2014) gjorde sig iflg Oliver fortjent til en CD som hun fik sammen med sine drikkepenge - nu håber jeg bare at hendes kæreste eller far har et pladeselskab eller lignende - jeg venter hvert øjeblik på et opkald J
Det blev også til et afsluttende besøg på The Grand Ole Opry…. Shoppen hvor de sidste mønter skulle brændes af…
Bilens harddisk (ja sådan en er der nemlig også) var blevet fyldt med sangene fra CD'en og vi fik lyttet til sangene både ud og hjem - og hvilken fed oplevelse… Der skal måske trimmes på sangene hist og pist, men i det store hele er jeg mere end tilfreds med resultatet… endnu engang…
Næste punkt på dagsordenen er at få pakket og forlade det der har været vores hjem på godt og ondt de sidste 11 dage… og begive os mod Florida og en lille uges afslapning sammen med ungerne… Okay glem afslapningen… men hyggeligt skal det nok blive…
Om ikke andet er det ca 1000 km hvor jeg kan høre sangene ca 20 gange J
USA 2016 - Kapitel 18 - Ferie
Ja som overskriften siger det - har den stået på rendyrket ferie de seneste dage - så derfor har det været sløjt med opdateringer på det sidste.
I får her lige lidt i punktform for de sidste dage…:
Tirsdag d. 5. April, forlod vi efter den sidste Nashvilianske nadver musikkens hovedstad for at bevæge os sydpå - først mod staten Georgia, hvor vi skulle gøre holdt inden sidste rejsedag. Køreturen ned gennem Tennesee og ind i Georgia var en fantastisk oplevelse hvis man er til storslået natur. Det forløb helt uden problemer. Vores danske GPS var en trofast følgesvend på rejsen og var kvik til at vise vej til nærmeste burger joint eller tankstation, så vi konstant var i topform - Med Hotels.com i baghånden fik vi os indlogeret på hotel nær Wien (ja det er der sørme også en by der hedder her). Det var et ganske fint sted og i nærheden (i gå afstand, men vi kørte naturligvis the american way) lå der et rigtigt godt spisested, hvor vi fik rigtig mad - altså noget man skal tygge og spise med kniv og gaffel - en fantastisk oplevelse. Selv vores relativt selektive børn havde en god kulinarisk oplevelse J
Tidligt næste morgen onsdag d. 6. April - tog vi så sidste nap mod Orlando - ca 4,5 timers kørsel. Trafikken i Florida er insane - men lige så langsomt kunne vi mærke på termometeret og mængden af palmer ved vejkanten at vi nærmede os målet.
Jo tættere vi kom på Orlando, jo flere kom der af de såkaldte Welcome Centers, hvor vi til sidst blev overbevist om at vi skulle besøge… Her kunne man købe billetter til de mange forlystelser der er i området… Efter en times votering endte det med at vi gik derfra adskillige tusind kroner fattigere og en billet til Universal og Kennedy Spacecenter rigere. Hvor blev Disney af… ? Tro det eller ej - vi blev faktisk enige om at det måske ikke var så fedt med det der Disney noget alligevel… - kan være vi fortryder engang?
Lejligheden vi har lejet af en forretningsforbindelse, var fantastisk hyggelig. Der var masser af plads - Vi kunne hver have vores eget værelse med bad - og det kunne være "almost like home".
Fra terrassen var der direkte adgang til områdets swimmingpool - så det var intet mindre end fantastisk lækkert J
Og endnu mere - den havde køkken, I ved med komfur, ovn og det hele - så efter udpakning gik første ekspedition til nærmeste supermarked, hvor der blev handlet ind til at kunne lave den ene gourmetret efter hinanden… I ved, Pasta, ketchup osv 😉
USA 2016 - Kapitel 19 - Ferie og DK
Dagen efter - 7. April - Gik vi i gang med første og største udfordring... UNIVERSAL STUDIOS… Vi havde en halv times kørsel - som blev tilbagelagt i tæt kørsel og med en overbelastet GPS der ikke var helt up-to-date med vejnettet. Men efter et par detours endte det med at vi langt om længe kom til parkeringsområdet…
Og begav os på den lange vandring ind mod selve parken. Vi fik afhentet de spise billetter jeg forinden havde købt på nettet - til knap 1000 kr. Så vi kunne få os en burger og en sodavand - og så var det ellers i gang… Folk der kender os ved at både Gitte og jeg er vanvittig skrækslagne for rutsjebaner og ting der flyver rundt hurtigere end 1km/t så der var masser af udfordringer forude, sammenholdt med en bagende sol og 30°…
Som de fattigrøve vi var havde vi ikke købt ekspress kort til vores børn, så de kunne komme hurtigt igennem køen - selv om det kun kostede omkring 2500… hvad er det for nogle forældre… så de måtte stå i kø…
Jeg vil ikke berette om de enkelte forlystelser, men blot sige at selvom jeg ikke er til sådanne forlystelsesparker - må jeg sige at det er utroligt flot gennemført - og selv om man skal stå i kø i både 30-60 minutter - får man sig en oplevelse selv i køen - ja faktisk er selve køen en lige så stor oplevelse som selve turen som er overstået på få minutter…
De ting jeg forvildede mig op i, var de såkaldte 4D rides, som egentlig ikke er rutsjebaner i traditionel forstand, men mere en oplevelse hvor du med 3D briller på oplever at din hjerne bliver totalt fucket op… Hvem synes det er fedt at køre ud i en afgrund med flammehav og drager og andet frygtindgydende… det forstår jeg overhovedet ikke… Hvad er der galt med de gode gamle radiobiler og en spændende tombola hvor der er rigelig spænding i om man har trukket en nitte eller måske vinder den store bamse på øverste hylde… Næ nej - man skal have mindst 15-20 nærdødsoplevelser i løbet af de 2-3 minutter forlystelsen varer…
Kl 20.30 lukker parken og ca kl. 21 har vi fundet ud til vores bil voldsomt trætte og små sultne da vi ikke har nået aftensmaden endnu… Vi snupper da bare noget på vej hjem…
I mellem 20 og 21 lukker samtlige forlystelsesparker i Orlando (der er mere end 2… en del mere end 2) - så trafikken… L …. Jeg gætter på at vi var hjemme omkring kl. 23. - Jeg var for træt til at registrere andet end bare at få kastet en tandbørste igennem kæberne (håber det var min egen) og så i seng…
Dagen efter fredag, var officiel hviledag - og det var nødvendig… Alle led og muskler var ømme efter at have gået 10-15 km… så ud over at sove længe handlede det om at slappe af ved poolen (jeg naturligvis i skyggen) og plaske rundt i vandet…
… jo og så lige nyde en øl sammen med udlejeren som tilfældigvis var i Florida i disse dage J
Aftenen gik i bedste fredags-snolder stil med nal og TV som i anledningen skulle være dansk - og det eneste vi lige kunne få til at virke var fredagens genudsendelse af Her er dit liv - Wuhuuu… Men nu var det halvvejs familie der var på programmet - så det var OK … (jo jo vi er kendt med de kendte…) Google det for faen... J
Fredag, lørdag og søndag har vi fået anbefalet at holde os væk fra forlystelser - så med torsdagens crowdede oplevelse i bagagen, ville vi lørdag ikke noget særligt… Den stod på en køretur til en af de mange minigolf-baner som var en hyggelig oplevelse - de havde også lige et par håndfulde alligatorer vi kunne få lov at fodre… Det var nu så varmt at de nærmest skulle provokeres til at æde noget som helst… J
I skrivende stund… Søndag… hjemveen er ved at være markant… Men der skulle igen tankes på med oplevelser - selvom vi nærmest er så fyldt af indtryk at vi ikke kan huske fra den ene dag til den anden hvad vi har oplevet… Faktisk er denne "dagbog" mit eneste holdepunkt - så jeg måske kan genopfriske hukommelsen den vej… og tænke.. Nååå jaa, det var i Pittsburgh vi havde snevejr og ikke Orlando… eller var det omvendt…
Men nok om det - 1,5 times køretur havde vi foran os med jævnlige stop for at rulle vinduet ned og forære en mand 1$ for at få lov at køre videre til den næste mand osv indtil vi nærmede os østkysten og dagens destination Kennedy Space Center… Forinden havde vi allerede oplevet alligatorer i vejgrøften og var lidt høje på denne oplevelse.
Det var ikke nær så crowded som i selve Orlando - og helt igennem en super god oplevelse med masser af indtryk… Hold da helt sommerferie hvor er de raketter store i virkeligheden - det havde jeg overhovedet ikke forestillet mig…
Men kig på billederne og se ved selvsyn…
I morgen mandag - vil jeg ikke skrive så meget - det giver mig ro til at finde nogle billeder at smide på dette opslag - og så skal der ellers bare bades, pakkes og slappes af… - Næste stop er derefter Danmark.
Der bliver masser af updates senere - jeg skylder at komme med lydklip og nyt omkring musikken - men det er jeg slet ikke klar til endnu…
I MÅ HAVE TÅLMODIGHED J
