Posted: august 5, 2017
Henrik Bank på Gram Slot Countryfestival
Vejrguderne viste sig fra den våde side og tvang festivalen indendøre.
Det betød, at den store country festival openair scene blev skiftet ud med den til gengæld flotte og super hyggelige lade på Gram Slot.
Alle de mange glade cowboys og cowgirls havde en fest. Masser af musik, countrystemning, outfit og ikke mindst glade mennesker.
Vi har brugt oceaner af tid i øvelokalet, for at få så godt et resultat som overhovedet muligt. Det var derfor en kæmpe forløsning, endelig at komme på scenen og præsentere sangene live.
90 minutter med new country
De 90 minutter fløj af sted, og det var fedt at se, hvordan publikum fulgte nysgerrigt med, også selvom vi med sangene gjorde op med den traditionelle countrygenre.
Vi siger tak for en fantastisk oplevelse på Gram Slot og country festivalen, og håber vi får muligheden for at vende tilbage en anden god gang til Country Festival på Gram Slot.
Se et par stemningsbilleder herunder 🙂
Festivalen arrangeres af Country Truckstop Danmark, som arrangerer en masse spændende events - herunder Country Festival på Gram Slot. Læs mere på deres hjemmeside her.
News & Events
Følg med her på siden og bliv opdateret på alt omkring nye udgivelser, co-writings, koncerter og andre events